Gå til den DanFly Aviations danske hjemmeside DanFly Aviation homepage in english

Kalender

Torsdag d. 26. januar 2012
Nyt integreret erhvervspilothold starter

Mød DanFly Aviation på "Uddannelse uden Grænser" :
Odense 8.-9. januar 2012
Aalborg 25.-26. januar 2012
Herning 1.-2. feb. 2012

HUSK
Optagelsesprøve til pilotuddannelsen afholdes den sidste torsdag hver måned.
Tilmelding nødvendig på tel. 7454 5480

Tilmeldinger modtages.

DVD om DanFly Aviation

DanFly Aviation har hermed fornøjelsen af at præsentere vores nye informations DVD. Denne tager dig med en tur rundt på skolen i Vojens Lufthavn, og på vores kollegie- og sportsfaciliteter på Flyvestation Skrydstrup, så du på bedst mulig måde kan danne dig et indtryk af vores spændende flyveskole.

God fornøjelse…


Mikkelsen og Weber har bestået CPL hos Danfly-Aviation

Jonas Mikkelsen og Nicolas Weber har begge bestået CPL prøven og flyver nu den to-motorers OY-GAT, så de kan blive klar til den afsluttende MEIR prøve.


Danfly-Aviation MEIR

En stolt Atef Chebil dagen efter MEIR prøven. Nu er Atef klar til at erobre verden som professionel pilot. Vi ønsker ham held og lykke.


Danfly-aviation elev Søren Slaikjer gratuleres af SLV kontrollant H.G.Olesen

Danfly-aviation elev Atef Chebil gratuleres af SLV kontrollant H.G.Olesen

Søren Slaikjer og Atef Chebil var til afsluttende MEIR prøve i strålende solskin tirsdag den 21. september 2010. Begge bestod, og på fotoet gratuleres de af SLV kontrollant H. G. Olesen. SUN og TEF har nu fået 3 striber på skulderen.

Brand- og førstehjælpskursus

Sidst i oktober 2010 holdt DanFly Aviation brand- og førstehjælpskursus for pilotelever og instruktører. Her er det Roy Haagenaars tur til at bekæmpe branden.

Danfly Aviation holder brandøvelse

Praktikophold hos DanFly Aviation
27.-29. okt. 2010

Praktikanter hos Danfly Aviation

Det var jo et forrygende ophold vi havde hos jer ved Danfly Aviation : )
Jeg personligt har haft stor glæde af at deltage i den undervisning vi var en del af. Godt nok var det kun en lille del vi deltog i, men vi fik et lille indblik i nogle af de ting vi skal bruge videre fra gymnasiet. Så nu giver det lidt mere mening at engagere sig i fx matematik, da det var mit indtryk at det blev brugt en del.
Ud over at deltage i undervisningen fik vi også noget ud af at snakke lidt med de forskellige elever. Det gjorde blandt andet at vi fik gode erfaringer med på vejen, som vi kan benytte os af. Jeg er allerede i gang med at omlægge mine fremtidsplaner, baseret på de erfaringer jeg har gjort mig mens jeg har været ved Danfly Aviation.
Det var lidt ærgeligt at vi ikke kom til at bo sammen med de andre piloter, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Vi må endelig heller ikke glemme Ole, som vi også har haft stor fornøjelse af at snakke med.
Sidst men ikke mindst var det totalt toppen at komme ud og flyve. Det var fedt at komme ud og få lidt blod på tanden. Rigtig fed oplevelse!!!

Mange tak for en super fed oplevelse,

Mvh Søren Abild Christensen

Praktikanter under landing hos Danfly Aviation

Jamen der er jo kun pæne ord at sige om Jer og flyveskolen. Det var 3 rigtig gode dage, der gav mig endnu mere blod på tanden hvad angår drømmen om at blive pilot! Jeg håber helt sikkert jeg selv en dag vil være blandt jeres elever.

Med Venlig Hilsen
Mads Pape

Integreret pilotuddannelse uden forudbetaling.
DanFly Aviation følger Trafikstyrelsens regler for  ”Good Practice”.


Gør drømmen til virkelighed...bliv pilot!
Om DanFly Aviation

DanFly Aviation er en flyveskole primært med fokus på uddannelse af erhvervspiloter. Skolen startede i 2005 og har siden udviklet sig til at være en af Nordeuropas bedste flyveskoler.

Flyveskolen er godkendt af Statens Luftfartsvæsen (SLV) efter Joint Aviation Regulations (JAR) – de fælles europæiske regler for flyveuddannelse, og efter endt uddannelse kan piloterne søge arbejde i hele Europa og i store dele af verden.

DanFly Aviation har til huse i Vojens Lufthavn, som er den civile del af Fighter Wing Skrydstrup, hvor de danske F16 er hjemmehørende. Her er hangarer til vores fly, undervisningslokaler og briefingrum. Eleverne kan bo til favorable priser på flyvestationen, og de kan benytte sig af flyvestationens mange faciliteter såsom kantine, bar, frisør, tennisbaner, sportshal og fitnesslokale.

Se vores FTO approval her...

Den 28. sept. 2011 fik vi nogle af de tilstedeværende pilotelever til at stille op til fotografering i lufthavnen.

Uddannelsen til erhvervspilot ATPL(A)

– Airline Transport Pilot Licence - kan gennemføres enten som et integreret eller et modulært forløb.

Den integrerede uddannelse tager ca. 22 måneder og er SU-berettiget. Pilotkurset er opdelt i forskellige faser med teori og flyvetræning. Der startes med ca. 9 måneders teori opdelt i 12 fag samt radiokursus. Efter teori startes på ca. 190 timers flyvning på en- og tomotorers fly. Heri er indregnet to praktiske flyveprøver. Derefter kan du købe et MCC – Multi Crew Co-operation kursus, som evt. kan kombineres med type rating Boeing 737 eller Airbus 320.

Den modulære uddannelse er fleksibel. Hvert modul afsluttes med en prøve overfor SLV. Det er her muligt at gennemføre uddannelsen i ens eget tempo og evt. arbejde ved siden af studiet eller holde pause mellem modulerne. De 12 teorifag kan læses enten som et SU-berettiget fuldtidsstudium eller som distance learning. Modulære elever optages løbende.

Forhøjet SU på ATPL(A). Pilotuddannelsen berettiger til den forhøjede SU, som i 2010 er kr. 7.484 pr. måned. Derudover har man mulighed for et supplerende studielån på kr. 2.755 pr. måned.


Krav for at blive optaget på uddannelsen:

·  Min. 18 år og bestået optagelsesprøve

·  Gyldig lægeerklæring klasse 1 fra Flyvemedicinsk Klinik på Rigshospitalet

·  Gode kundskaber i matematik, fysik og engelsk – der er ingen formelle krav om uddannelse og karakterer

Du behøver ikke at være en supermand for at kunne bestå lægeundersøgelsen. Der fokuseres på syn, hørelse, balance og almen sundhedstilstand. Briller vil normalt ikke diskvalificere en ansøger.

Optagelsesprøven skal sikre, at eleven har de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Her vurderes dine evner i engelsk, matematik, simultankapacitet, samarbejdsevne og almen personlighed.

Finansiering: DanFly Aviation kan evt. hjælpe dig med finansiering af uddannelsen.

Prøvelektion: DanFly Aviation tilbyder prøvelektioner, hvor du sammen med en af vore instruktører briefer, før du flyver. Derefter flyver du ca. 45 min. og styrer selv flyet det meste af tiden. Hvis du har lyst til at mærke den fantastiske fornemmelse, det er selv at styre et fly, så kontakt os.

Gunstigere elevbetaling for pilotuddannelsen

DanFly Aviation har ændret betalingbetingelserne og gjort dem mere ”elevvenlige”. Elever betaler nu ved uddannelsesstart ”kun” for teorikursus, radio og morse. Når flyvedelen starter, betales der i rater for to måneder ad gangen, dvs.

Ved start: Teorikursus incl. radio og morse samt eksamensgebyrer til SLV
Derefter, 7 rater à hver 2 måneders flyvning incl. CPL og MEIR prøvegebyrer til SLV

Samtidig vil vi også gøre opmærksom på muligheden for evt. at få finansieret uddannelsen gennem Tønder Bank. De kan kontaktes på tel. 7320 2545 eller pep@tb.dk

Type Rating på B737 eller A320

DanFly Aviation tilbyder type rating kurser på B737 og A320.

Når du er færdig med pilotuddannelsen, skl du beslutte hvilken flytype, du ønsker at flyve. Hvis du beslutter dig for Boing eller Airbus, kan DanFly Aviation tilbyde dige type rating kurser i København eller Stockholm. Vi har erfarne instruktører, der sørger for, at du får en bedste uddannelse.

Prøvelektion

DanFly Aviation tilbyder naturligvis også prøvelektioner. Du vil sammen med en af vore dygtige instruktører gennemgå en briefing før flyvningen, derefter selve flyvningen af ca. 45 min. varighed, hvor du selv styrer en stor del af tiden. Efter landingen debriefes omkring hele forløbet. En sådan lektion koster kun kr. 1.600, så hvis du har lyst til selv at mærke den fantastiske fornemmelse det er at være pilot og navigere rundt i luften, så kontakt os på mail@danfly-aviation.com eller +45 7454 5480, så finder vi et passende tidspunkt sammen…


Airshow 2010 blev afholdt på Fighter Wing Skrydstrup, hvor DanFly-Aviation ligger

Selvfølgelig var DanFly Aviation med på Air Show 2010. Vi blev dog på jorden den dag, hvor vi så kunne fremvise nogle af vore skolefly til de ca. 150.000 gæster.